Revne i tand
En revne i tanden kan gøre meget ondt, og stadig være usynlig
Det lyder rigtig ubehageligt, og det kan det også være. En revne i en tand kan give smerter, og de mærkes særligt, når du tygger i noget hårdt fx en popcorn- eller brødkerne. Det gør sjældent ondt hele tiden, og der kan gå lang tid imellem, at du bemærker, at en tand gør ondt.
Det kan samtidig være meget svært at finde ud af, hvilken tand der er tale om. Selve smerten kan nemlig være svær at lokalisere for dig, som oplever den.
Mange revner er tilmed meget små og stort set usynlige, og selv en garvet tandlæge, kan have virkelig svært ved at regne ud, nøjagtig hvilken tand, en revne kan gemme sig i.
Sunde tænder kan godt have revner, men det giver sjældent problemer eller smerter. Det er som regel i en tand med en fyldning, at smerten stammer fra. Det kan derfor ofte gøre det lettere at finde synderen, hvis du fx kun har en enkelt fyldning i den side, der er problemer med.
Har alle fire kindtænder fyldninger, kan det være meget svært at få fundet synderen, for tit skal en fyldning ud, før tandlægen med sikkerhed kan sige, om der er en revne i tanden.
På vores tandklinik i Faaborg har vi god erfaring med at finde- og udbedre revner i tænderne. Så hvis du oplever smerter eller jag i tænderne, når du rammer en rugkerne ved frokostbordet, så er det en god idé at kontakte os hos Denteam Tandlægecenter og få kigget på problemet.
En lille revne kan ende som en flækket tand
Man kan leve med en revne i tanden hele livet uden at ænse det, men har du store fyldninger og oplever symptomerne på en revnet tand, så skal du reagere på det.
Revner kommer, når tanden er svækket, og kan i sidste ende resulterer i en flækket tand. Hvis det sker skal der en rodbehandling, porcelænskrone eller i værste fald en tandudtrækning og efterfølgende tandimplantat i spil for at klare problemet.
Tøv ikke – kontakt os, hvis du har mistanke om en revnet tand
Kontakt Denteam Tandlægecenter i Faaborg, hvis du oplever smerter i forbindelse med indtag af mad eller kolde/varme drikke. Det kan sagtens blot være en revne i tænderne, og en hurtig indsats kan i så fald ofte redde dig fra en flækket tand.